Home » Somalia » Skal, skal ikke sende somaliske flygtninge tilbage?

Skal, skal ikke sende somaliske flygtninge tilbage?

Start here

I den forgangne uge har diskussionen bølget frem og tilbage, om det er forsvarligt at sende somalistiske flygtninge tilbage til Somalia. Som tidligere bisidder for børn, der flygter alene for Røde Kors, deriblandt somaliske børn, og jeg er uddannet i Afrikastudier, vil jeg gerne deltage i denne vigtige debat. En debat, der for de involverede parter kan være et spørgsmål, om liv eller død. De somaliske flygtninge fortjener en respektfuld behandling, og en debat om emnet ikke tages på overskrifter, men på en reel risikovurdering.

Dette er desuden ikke den første gang, at de danske myndigheder overvejer muligheden for at sende somaliske flygtninge tilbage. Samme emne var oppe at vende i februar 2013. Også den gang var der modstand.

Men hvad er det, der gør, at somaliere flygter fra deres land, og hvad skyldes, at en mulig tilbagevenden er risikofyldt, måske livsfarlig?

Kort historisk oprids
Det nuværende Somalia er sammensat af de to tidligere kolonier, Italiensk Somaliland og Britisk Somaliland. D. 1. juli 1960 blev disse to enheder til landet Somalia, et land på størrelse med Frankrig beliggende på Afrikas Horn. Landets sidste reelle præsident og diktator var Mohamed Siyaad Barre. Han kuppede sig til magten i 1969, og en mørk januarnat i 1991 måtte han flygte ud af landet for at redde sit liv, og i 1995 døde Barre under sit eksil i Nigeria. Siden 1991 har Somalia stået uden en leder og uden en regering.

Efter Barre flygtede i 1991, erklærede det tidligere Britisk Somaliland sig uafhængigt under navnet “Somaliland”. I 1998 fulgte Puntland efter, og erklærede sig som en autonom stat, og de har i dag reelt selvstyre. Jubaland (Azania), der grænser op til Kenya, udråbte også sin uafhængighed i 1998, men det blev hurtigt slået ned. I 2013 udråbte Jubaland igen selvstyre, og i dag har området eget parliament og grundlov.

Det, jeg forsøger at sige, er, at når vi kigger på et kort over Somalia, ser vi reelt et Somalia i opløsning, hvor flere dele enten har erklæret fuld selvstændighed eller har udstrakt selvstyre, og derfor er Somalia i øjeblikket en fragmenteret stat, hvis det overhovedet kan kaldes en stat, hvor overgangsregeringen i hovedstaden Mogadishu udliciterer dens opgaver til anden part.

Klanbaserede samfund
For at komplicere situationen yderligere er Somalia opdelt i et utal af klaner og grupperinger. En klan er igen hierarkisk opdelt. Er du i problemer, går du til din klan, ikke til din svage og tandløse regering.

I toppen finder vi hovedklanen, så klan-familien, derefter klanen, subklanen, og vi kan finde sub-subklaner, derefter mag-grupperinger, der består af familieenheder, og til sidst er der din familie. I dette miljø, skifter alliancer hurtigt, hvor klaner og subklaner indgår aftaler med og mod hinanden, der kan gøre de fleste antropologer rundtosset, og samtidig gør, at situationen på jorden kan skifte brat og pludselig.

De store klanfamilier siges at kunne spore deres familie tilbage til en af de to brødre, Saab og Samaal, der igen skulle stamme fra Quraysh-stammen, den samme stamme som profeten Mohammed. Altså en religiøs legitimering af, at lige disse klanfamilier har den magt, de har.

De royale klaner er Darod, Hawiye, Dir og Issaq. Sidstnævnte menes også, at den kunne høre under Dir-klanen. Disse klaner sporer hver deres klan tilbage til Samaal.

Rahanwein/Mirifle og Digil er de resterende to royale klaner, hvor de sporer deres rødder tilbage til Saab. Klanfamilierne tilhørende Saab er hovedsagligt agerdyrkere bosat i det sydlige og centrale Somalia.

Alle disse klanfamilier er som tidligere nævnt inddelt i subklaner, og til tider sub-subklaner, og familieenheder. Jeg vil ikke dykke ned i hver klanfamilier og deres subklaner. Gjorde jeg det, ville jeg aldrig blive færdig. Derfor giver jeg et eksempel på kompleksiteten.

Darod familieklanen er opdelt i tre store grupperinger, Ogaden, Marehan og Harti. Harti består igen af tre klaner, Dulhahante, Warsangeli og Majerteen, der igen er inddelt i familier.

Hvis du er ved at blive forvirret, er det forståeligt.

Der er også grupper og minoritetsklaner, der i stor stil bliver diskrimineret og udsat for hate crimes. Specielt bantu-grupperne er i fare. Flere steder i Somalia kaldes de for “adoon”. Et lokalt ord, der betyder slave. Også religiøse minoriteter, eller en person fra en af de store klaner, som befinder sig et sted, hvor denne klan er i mindretal, kan opleve forfølgelse og vold. Klanerne fungerer dermed både som en beskyttelse og som en modstander afhængig af dit klantilhørsforhold, og hvor henne i Somalia du befinder dig.

Klanstrukturerne er under opløsning
For at gøre situationen mere besværlig, beretter den britiske regering, at al-shabaab har mudret billedet, der stiller spørgsmålstegn ved, hvor magtfulde klanerne faktisk er. Al-Shabaab betyder oversat “ungerne” eller “drengene”, og parablyorganisationen al-shabaab består præcis af unge mænd. De har med våben i hånd indført shariah flere steder, der udfordrer ældrerådene, der benytter sig af lokale regler, kaldet xeer. De unge mænd tilbydes en fremtid i al-Shabaab, hvor de samtidig udfordrer de ældres magtmonopol. Al-Shabaab har været dygtige i at tilbyde en fremtid til desperate unge mænd, der ikke før kunne se en fremtid, og var udelukket for indflydelse pga. de ældre.

Tidligere kunne ældre klanledere ordne uoverensstemmelser, eller bedre tilbyde beskyttelse af et klanmedlem, hvis en udefrakommende udviste en truende adfærd. Men siden al-shabaab, krigsherrer og kriminelle grupper har fået fodfæste, er det i stigende grad dem, der opretholder ro og orden. Det gør de ikke specielt godt, da deres fokus er andet sted. Det gør det sværere for klanerne at stoppe en konflikt, før den eskalerer. Uoverensstemmelser blandt klaner og familier ender nu oftere i blodige konflikter, og det tager længere tid at opnå en våbenhvile. Samtidig har antallet af internt fordrevne gjort, at billedet er mere mudret, hvor tilhørerne af de forskellige klaner opholder sig, og det har bidraget yderligere til en svækkelse af klanernes magt flere steder.

Det gør, at situationen endnu mere uforudsigelig…og vi er medskyldige i denne eskalering.

Det internationale samfund gav plads til al-Shabaab
Nogle af årsagerne til den vedvarende forværrelse i Somalia skyldes, at det internationale samfund ståen til og direkte finansiel støtte til kriminelle grupper, dog ofte på basis af uvidenhed. Ifølge Somalia-eksperten Joakim Gundel er dele af udviklingsbistand systematisk endt i de forkerte lommer. Både under Præsident Barre og efter, blev flygtninge og landets situation brugt til at tiltrække udviklingsbistand. Det førte til deciderede udviklingskarteller i Nairobi. Ifølge Grundel tager de gode somaliske NGOer sjældent til Nairobi, det gør de dårlige ofte, hvor bagmændene stikker pengene i egne lommer. Hvor disse penge kanaliseres hen er et åbent spørgsmål.

Den anden årsag skyldes ifølge det danske forsvarsakademi, at den manglende statslig beskyttelse af havet gjorde, at farvandet ud for Somalias kyst blev brugt til at dumpe giftigt affald og til rovfiskeri af udenlandske aktører. Somaliske fiskere gik til modangreb for at beskytte deres levebrød. Fiskerne opdagede hurtigt, at pirateri var en mere indbringende forretning end fiskeri. Ud af dette fremvoksede al-shabaab. Indtjeningen fra piratangrebene blev derefter hvidvasket på det kenyanske boligmarked ifølge grundlæggeren af Transparency International, Laurence Cockcroft

Først da Somalias problemer blev et problem for verdenshandlen, greb omverden ind. Det er for sent. For det ikke skal være løgn, i 2015 valgte den Europæiske Union at beskære sin støtte til den udsendte styrke fra den Afrikanske Union med 20 procent. Da piratangrebene kom under kontrol, mindskes interessen for resten af Somalia og dens befolkning.

AMISOM  – beskyttelsen svinder dag for dag
Som respons på usikkerheden i Somalia sendte den Afrikanske Union en styrke til Somalia for at støtte overgangsregeringen under navnet AMISOM, en forkortelse for The African Union Mission in Somalia. Da koalitionsstyrken blev indsat i 2007, bistod seks afrikanske lande med soldater. Kenya, Uganda, Burundi, Etiopien, Djibouti og Sierre Leone. Denne styrke blev også indsat for at bistå i kampen mod piraterne på landjorden. I 2015 trak Sierre Leone sig ud, og i oktober 2016 trak også Etiopien sig ud, og der med også sine 4.400 soldater. Nu består koalitionen af de fire resterende lande.

Det giver ca. 18.000 soldater på landjorden. Til sammenligning råder Danmark over ca. 15.000 uddannede soldater. Somalia er 15 gange større end Danmark, men der er kun udstationeret marginalt flere soldater, end hvad Danmark har til rådighed. Det siger sig selv, at det ikke er nok til at holde styr på de stridende parter.

Det sås allerede da Etiopien trak sine tropper tilbage. Knap havde Etiopien trukket sig ud, før al-Shabaab havde vundet tabt terræn tilbage.

Der er mere fredeligt, hvor AMISOM er udstationeret, men der er store problemer. I 2014 kom det frem, at flere udsendte soldater fra specielt Uganda og Burundi gruppevoldtog lokale piger og kvinder. Den yngste pige var blot 12 år. Soldaterne havde ansvaret for uddeling af mad og medicin til de lokale.

De udsendte soldater klager selv over manglende udbetaling af løn. I juli 2016 kom det frem, at flere ikke var blevet betalt i seks måneder. I december beklagede den burundiske delegation sig igen, hvor det kom frem, at de ikke var blevet betalt i over et år.

Den Afrikansk Unions problemer med at udbetale løn til soldaterne skyldes som tidligere nævnt, at den Europæiske Union beskar støtten til AMISOM med estimeret 20 procent i 2015.

Det øger også risikoen for, at de udsendte soldater må inddrive løn på anden vis, hvor korruption og anden kriminalitet udgør et alternativ.

AMISOMs fremtid hænger i en tynd tråd. Samtlige lande, undtagen Djibouti, har trukket sig ud, eller truer med at trække sig ud. Etiopien døjer med interne problemer pga. urolighederne i Oromo- og Somaliregionerne. I oktober erklærede Etiopien undtagelsestilstand indtil marts 2017.

Kenya skal til valg d. 8. august i år, hvor 70 procent af kenyanerne frygter, det bliver voldeligt. Ved valget i 2008 udviklede valget sig til en borgerkrig. Det er muligt, at Kenya har behov for sine soldater udsendt i Somalia, for at holde styr på eget hus.

Burundi befinder sig i en endeløs borgerkrig, der hver dag koster flere uskyldige liv, fordi præsident Nkurunziza ikke ønskede at forlade embedet som forfatningen ellers foreskriver. Det kastede i 2015 landet ud i en blodig borgerkrig. Præsidenten har måske mere brug for sine soldater derhjemme end i Somalia.

Spørgsmålet er, om det gør den store forskel, om flere af landene trækker sig ud. I følge den franske afrikahistoriker Girard Prunier, gør AMISOM ikke meget til eller fra. Soldaterne fra  Burundi og Uganda sidder for det meste i deres barakker, hvor de forsøger at undgå at blive skudt. Det var primært de etiopiske soldater, der var i felten og bar den tunge byrde. Og de har som sagt trukket sig ud. Dog er dette fra 2008, og situationen kan være anderledes i dag.

Somalia – stedfortræderkrig og råstoffer
Etiopien har i lang tid bekæmpet the Ogaden National Liberation Front (ONLF). De kæmper for uafhængighed i det sydlige Etiopien, hvor den etiopiske regering gør sig skyldig i krigsforbrydelser mod civilbefolkningen. Klangruppen Ogaden hører unden klanfamilien Darod, der også findes i Somalia. Etiopiens deltagelse skyldes dermed også landets ønske om at stoppe ONLFs forsyninger og støtte fra Somalia. Derudover modtager ONLF hjælp fra nabolandet Eritrea, hvor krigen mod ONLF har udviklet sig til en stedfortræderkrig mellem Eritrea og Etiopien, hvor Somalia er den del af kamppladsen.

Ørkenområdet mellem Somalia og Etiopien gemmer på store olie- og uranforekomster. Det gør, at flere lande og grupper er interesseret i at udøve kontrol over dette område. En årsag til at Etiopien bekæmper ONLF intensivt.

Her skal vi også lede efter Kenyas støtte til den autonome state, Jubaland. Gennem støtte til denne autonome stat lyder kritikken, at Kenya forsøger at operere bag Somalias grænser for at få adgang til oliekilderne ud for Somalias kyst.

Kenya er også ved at lukke verdens største flygtningelejr Dadaab ned. Det tvinger i øjeblikket over 300.000 mennesker til at søge andre steder hen. De fleste er somaliere, der nu med magt tvinges til at vende tilbage til Somalia. Hvordan det påvirker sikkerhedssituationen i Somalia er ukendt.

Dermed kan der rejses tvivl om de virkelige motiver bag flere af de afrikanske landes accept at sende soldater til Somalia. Er de der for at skabe ro og hjælpe overgangsregeringen, eller for at mele deres egen kage?

Hvorfor flygter folk?
Klankonflikter, et land i opløsning, voldtægt begået af krigsherrer og udsendte soldater, manglende beskyttelse fra ens egen klan, og tilhører du en minoritet, er du reelt uden nogen form for beskyttelse overhovedet. Fiskerierhvervet er ødelagt pga. piraterne og den efterfølgende indsats mod piraterne. Krige om adgang til naturresourcer er genstand for blodsudgydelser. Og til slut vedvarende angreb fra terrorgruppen al-Shabaab, og vilkårlige overgreb og røveri begået mod civilbefolkningen af diverse krigsherrer og kriminelle grupperinger. Terrorangreb kan se over hele landet, og intet er sikkert i morgen. Der er mange årsager, kan du høre.

Somalia som et farligt land gengives i den seneste opdatering fra det danske Udenrigsministerium d. 29. november 2016. De skriver: “Somalia har længe været et land uden et fungerende regeringsapparat, hvor forskellige fraktioner i de interne konflikter opererer som lokale myndigheder uden respekt for menneskeliv, lov og orden.”  

og

“Der er krigslignende tilstande i og omkring hovedstaden Mogadishu, i visse dele af det sydlige og centrale Somalia samt i visse dele af Puntland”

Kan nogle somaliere sendes tilbage?
Det er det store spørgsmål. Al-Shabaab har mistet indflydelse, men genvinding af terræn i november 2016 viste med al tydelighed, at de bestemt ikke skal undervurderes.

Flere rapporter viser dog også, at mange ikke anskuer deres klanforhold som genstand for bekymring. Men en forsker udtaler til en britisk rapport, at dette syn på ens klantilhørsforholds vigtighed er afhængig af din klan. Personer fra stærkere klaner mener ofte, at ens klantilhørsforhold er af mindre vigtighed, end personer, der tilhører minoriteten eller svagere klaner.

Altså, kan det ikke ligges til grund for en vurdering, om det er trygt at vende tilbage, eller hvor vigtig en rolle ens klan spiller baseret på udtalelser fra personer, der tilhører en af de stærkere klaner. Billedet kan være ganske anderledes for personer tilhørende andre klaner  og grupper.

Dette gør, at en myndighed ikke kan ligge til grund om en person kan sendes tilbage ud fra generelle forhold. Om en person er i sikkerhed eller ej kommer an på, om personen tilhører en minoritet og personens (manglende) klantilhørsforhold. Har personen været væk i længere tid, kan denne blive set som en nyankomne. Som ny tilhører du ikke en klan, og du er derfor i en særlig udsat position for overgreb og i yderste konsekvens mord.

Dette bliver bekræftet af de danske myndigheder i 2012 og 2013.

I rapporten fra 2012 kan vi læse at:
“UNHCR Somalia explained that today there is no guarantee of clan protection in Somalia, in particular members of minority clans and ethnic minority groups are vulnerable” (s. 74)

Og i rapporten fra 2013 kan vi læse at:

“Information about a newcomer, particularly, when he/she does not belong to the existing clans or nuclear families or when he/she originates from an area formerly or presently controlled by an insurgent group; would certainly attract adverse attention. Even those who originate from the Mogadishu may be perceived as newcomers, if they left a long time ago and have lost all links with their clan-based community.” (s. 32)

Ved den seneste fact-finder mission i december 2016 turde delegationen slet ikke at besøge Somalia. De fuldførte missionen fra nabolandet Kenya. Det bedre end noget illustrerer, hvor farlig Somalia er.

Dette betyder ikke, at en eller flere personer ikke kan sendes tilbage til Somalia. Personer fra stærke klaner står bedre end personer fra svage klaner eller fra minoritetsgrupper.

Men intet sted kan personer tilhørende minoritetsklaner eller -grupper regne med beskyttelse. Dette er tilfældet både i de meget usikre områder i Somalia, men også i det mere stabile Somaliland, er der begrænset beskyttelse af minoriteter. Men det at komme fra en af de store klaner gør ikke, at du automatisk er i sikkerhed, hvis du ender et sted, hvor din klan er en minoritet, eller hvis din klan ikke kan yde nogen beskyttelse.

Dette gør, at hver somalier skal ses som en unik sag. Dennes klanforhold, hvor længe har denne været væk, og dennes etniske og religiøse skal tages i betragtning. Det kræver et næsten umenneskeligt kendskab til lokale klanforhold og indviklinger, der nærmest ændres dag for dag.

Samtidigt skal det tages med i betragtningen, at AMISOMs tilstedeværelse og styrke er en ukendt faktor, både på den korte og længere bane. Svækkes AMISOM kan kriminelle grupper få bedre fodfæste igen, der forværre situationen påny.

Opsummering
Som det ser ud på nuværende tidspunkt, handler konflikten i Somalia om en stedfortræderkrig mellem Eritrea og Etiopien. Kenyas ønske om adgang til Somalias råstoffer. Krigsherrers ønske om hurtige penge. Unge mænds desperation, der gør, at de søger mod grupperinger som al-shabaab. Nye og gamle klankonflikter. Og en ikke-eksisterende overgangsregering, der forsøger at styre et ikke-eksisterende land.

Personligt er det svært at se, at Somalia er trygt nok til at sende nogen retur.

At sidde som sagsbehandler hos Udlændingestyrelsen og vurdere en somaliers opholdstilladelse er på nuværende tidspunkt at gamble med menneskers liv, så længe situationen er uforudsigelig på landjorden. Vores manglende kendskab til klanforholdene gør, at der er en forøget risiko for, at en forkert beslutning tages, der i værste fald kan koste den somaliske ansøger livet. Tvivlen bør komme ansøger til gode.

Advertisements

1 Comment

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: