Home » Uncategorized » Afrika – landet med én historie

Afrika – landet med én historie

Start here

Den gamle historie – Den sultne afrikaner
Krigen i Biafra (udbryderrepublik i det SØ Nigeria) i slutningen af 1960erne var første gang at levende TV-billeder af udmagrede børn omgivet af fluer for alvor gjorde sit indtog i de danske TV-stuer. Problemet med dette billede var, at det blev den eneste historie. Det var Afrika. Kvinder og børn der sultede. Afrika blev behandlet som et land med en historie, en meget ulykkelig historie. Et land uden håb eller glæde, hvor kun vi
udefra kunne hjælpe ved at bringe håbet og glæden.

Flere afrikanske intellektuelle har i tidens løb kritiseret dette ensidige billede af Afrika. Blandt de mere kendte er camerounianeren Achille Mbembe i “On the Postcolony” fra 2001, hvor han skriver, at Afrika vises som:

…in short, a bottomless abyss where everything is noise, yawning gap, and primordial chaos.

Den kenyanske forfatter og journalist Binyavanga Wainaina fremsagde samme kritik i sin bog “How to Write About Africa ”. Denne bog blev hevet frem da han blev interviewet af al-Jazeraa tidligere i år. Her blev dette citat fra bogen diskuteret:

Nairobi is a good place to be an international correspondent. There are regular flights to the nearest genocide, and there are green lawns, tennis courts, good fawning service. 

Men for den almen afrika-interesserede, så er denne ensidige kritik af Afrika ikke ny. Det er ikke nyt, at et kontinent større en Kina, USA, Indien, Vesteuropa og Østeuropa
tilsammen, er blevet markedsført som et land, hvor befolkning skal reddes af os.

The true size of Africa.

Den nye historie – Den afrikanske løve
På det seneste er en ny historie om Afrika blevet mere dominerende, nemlig historien om de afrikanske løve-økonomier, der buldrer afsted. Løven som truer tigrene fra Asien.

Historien om de afrikanske løve-økonomier har også vundet indpas i Danmark, hvor blandt andre den danske udviklingsminister Christian Friis Bach (R) har brugt dette ordvalg ved flere lejligheder, og samme historie kan findes i materiale fra Dansk Industri.

Denne nye gode Afrika-fortælling har fået visse afrikanske intellektuelle op af stolen, da denne nye historie lider af samme defekt som den negative. Den er ensidig. Afrobarometer gav deres kritik mere vind i sejlene, da den viste, at den gennemsnitlige afrikaner ikke får del i væksten. Andelen af fattige har ikke rykket sig nævneværdigt fra 2002 – 2012 til trods for løve-økonomierne. Historien om løveøkonomierne udelukker disse  knap så gode historier at komme frem. Det er problemet ved at forsøge at fremstille Afrika som et land med een historie. Afrika har aldrig været et land, og det har aldrig haft een historie. Den nigeriansk-fødte forfatter Chimamanda Adichie kommer med endnu et problem med denne ensidige dækning under overskriften “The Danger of a Single Story” fra 2009. Problemet med kun at kende en historie er, at det bliver den eneste historie.

Denne nye historie er blot en ny måde at brande Afrika på, hvor man fokuserer ensidigt på kun at fortælle en historie. De andre historier glemmes. Afrika vedbliver med at være endimensional.

Løsningen
Tænk, hvis kun en historie om dit liv, blev den eneste historie om dit liv. Som mennesket har mange historier at fortælle, historier der indeholder lidelser, men også glæde, ligeså har afrikanerne mange historier at fortælle. Nogle historier er triste, andre er glædelige, men alle historier skal frem. Det er de mange historier, der viser helheden, som viser

nuancerne. Hvis vi fortsætter med at ville brande Afrika som et land med kun en historie, så lærer vi rigtig meget om os selv, men intet om de, der faktisk bor i Afrika, de ca. 1 milliard afrikanere.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: