Home » Uncategorized » Senegal – katastrofen der aldrig skete

Senegal – katastrofen der aldrig skete

Start here

Det er min kommentar til DRs nyhedshistorie om Senegal.

DR udelader vigtige punkter, hvor jeg mener, at DR er for eurocentrisk-orienteret i vinklingen af denne historie. Tillad mig at tilføje vigtig information.

Senegal – katastrofen der aldrig skete

Året er 2011, Vestafrika plages stadig af diktatorer. Borgerkrigen i Elfenbenskysten var lige overstået, Jammeh sad trygt i Gambia, ligeså gjorde Blaise Compaoré i Burkina Faso. I Guinea-Bissau boblede utilfredsheden hos dele af eliten. Året efter kulminerede dette i et militærkup. I Togo sad (og sidder) diktator Faure Gnassingbé tungt på magten.

I denne situation sad Senegals præsident Abdoulaye Wade og besluttede, “lad mig tilsidesætte Senegals forfatning og gå efter at få en tredje periode på posten. Det, Vestafrika har behov for, er flere diktatorer.”

Hvad værre, Wade var ved at køre sin søn i stilling som arvetager, Karim Wade. Med andre ord, Wade var ved at forandre Senegal fra et demokrati til et familiedynasti, som vi har set i Togo, Gabon og muligvis i Ækvatorialguinea.

Heldigvis havde Wade gjort regning uden vært. Han glemte befolkningen. Op til valget gjorde senegalserne noget, senegalesere meget sjældent gør, de demonstrerede. De var vrede over stigende fødevare- og huspriser og den voksende inflation. Samtidig så de en præsident, der havde penge til at indvie en kæmpe statue til $27mio, the African Renaissance Monument , mens befolkningen ikke havde råd til at købe basale fødevarer.

Da valget oprandt d. 26. februar, 2012, tabte Wade valget med et brag. Folket havde talt og taget deres fremtid i egne hænder. Dermed indtraf kastrofen ikke pga. folket.

Fødevareproblemer 
Den nye præsident, Macky Sall, vandt gennem koalitionen Benno Bokk Yakaar (BBY), der mest havde et tilfælles, de var imod Wades centralisering af magt omkring sig selv og sin familie.

Siden magten kom i hus har Sall oplevet indre spændinger i koalitionen, der bestod af fire partiet. I 2013 forlod Idrissa Seck koalitionen, der stadig havde flertal, men koalitionen var såret.

Problemerne under Wade er fortsat under Sall. Det meste af Senegals jord er udpint og/eller ramt af tørke. Det gør, at Senegal er stærkt afhængig af import af fødevarer. I følge Afrobarometer går de færreste personer i Senegal sulten i seng, men hele 3/4 angiver, at de ofte mangler penge. Afhængigheden af import af fødevarer og mangel på en stabil indkomst gør de lokale sårbarer overfor selv minimale prisstigninger på fødevarer.

Hvad gør EU for at hjælpe? Senegal er afhængig af fiskeri, men store internationale virksomheder er rykket ind og bygget fiskemelsfabrikker.

Fabrikkerne medfører, at:
1) prisen på fisk fortsætter med at stige

2) overfiskeri

3) fisk, der kunne blive brugt til at brødføde lokalbefolkningen, i stedet eksporteres til vesten, hvor de ender som billigt dyrefoder.

Vores forbrug af billigt dyrefoder tvinger fødevarepriserne op, gør lokale fiskere arbejdsløse, og gør det sværere for lokale at have råd til basale fødevarer.

Senegalesiske fiskere har ikke mange valgmuligheder end at søge arbejde andet sted. Europa giver dem ikke andre muligheder sammen med en regering, der stadig ikke har omsat sit landbrugsreformsprogram Accelerated Program for Agriculture in Senegal (PRACAS) fra skrivebord til virkelighed.

Senegalesere i udlandet hjælpet landet på fode
Der er tilsidst noget, mange facebookbrugere glemmer; når senegalesere finder arbejde andet sted, går mange af de penge til netop at forbedre deres hjemland.

Den senegalisiske diaspora sender årligt $1.6 mia hjem til Senegal. De penge går direkte til at forbedre Senegal. Mændene rejser for at søge en indkomst for at hjælpe deres land, ikke for at lade deres land i stikken. I 2014 udgjorde penge fra diasporaen anslået 10% af hele Senegals BNP, ifølge Verdensbanken.

Før fremmedangsten helt får fat i os. 10.000 senegalesere er kommet til Europa i år. Senegal har en befolkning på ca. 16. mio.

10.000 personer svarer til, at 0.0625% af den senegalisiske befolkning er kommet til Europa i år. Det er ikke alarmende.

PS: senegaleserne benytter også andre veje end fra Libyen til Italien. Mange forsøger også at komme over murerne rundt om de to nordafrikanske, spanske byer, Melilla og Ceuta. Dagbladet Information kaldte i 2010 murerne om disse to byer for “Europas beskidte hemmelighed“.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: